Velkommen til

Ørkildborgens børnehus

en del af Fyrtårnet

Login til Aula

Marte meo

Vi arbejder ud fra en  anerkendende tilgang, hvor vi lægger vægt på samspil og relationer ud fra Marte Meo metodens principper. Det er Ørkildborgens  fælles faglige fundament  gennem flere år. Vores vision er at skabe et børnehus med høj faglighed, stort nærvær og stærke kerneværdier, hvor relationens betydning og tid til det enkelte barn er grundlæggende.

Læs meget mere her.

Kolonihaven

Vi har en dejlig kolonihave i Margrthelunden i vestre bydel i Svendborg. Vi fik for år tilbage haven forærende af en fynsk pensionist Erna. Vi tager ofte på cykeltur med storegruppen til kolonihaven med madpakke, og tilbringer nogle dejlige timer med leg mellem buske og blomster, og jord under neglene.

Økologisk mad

Vi har udvidet madordning, så vi udover frokostordningen, tilbyder morgenmad, formiddagsmad samt eftermiddagsmad.
Vi får hver dag varm mad tilberedt af vores køkkenleder Anja. Vi lægger vægt på sund kost og har sølvmærke i økologi. Vi tager hensyn til muslimer, veganer og allergikere.

Dit barns læring

Forældresamarbejdet skal bygge på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om børnenes trivsel og læring. Det er dagtilbuddets ansvar at facilitere og rammesætte forældresamarbejdet ud fra den enkelte families behov.
Vi vægter den daglige dialog med forældrene ved afhentning og aflevering. Ved opstart i Ørkildborgen lægger vi vægt på at skabe tillid og åbenhed, og forventningsafstemmer med hinanden.

Dannelse af dit barn

Vi er som pædagogisk personale rollemodeller både i den måde vi kommunikere på, og i den måde vi agerer på.
Vi understøtter børnene i at sige fra og til, og samtidig agere i en sammenhæng der ikke kun tager udgangspunkt i det de selv har lyst til. Vi øver i at vente på tur, hvilket er et vigtigt princip for at kunne indgå i sociale fællesskaber. Børnene lærer igennem det fælles, at udsætte egne behov, hvilket er en god kompetence at have med sig.

Pædagogisk grundlag

”En barndom i bevægelse” er et centralt begreb i visionen og rummer flere betydninger. For det første om barndommen som en enestående tid i ethvert menneskes liv med en særlig værdi i sig selv. Derudover om bevægelse som fx. fysisk bevægelse, som følelsesmæssig bevægelse, og som barnets generelle udvikling.

Læs meget mere her.